Folkekirken

Nogle hævder at den danske befolkning accepterer både kirke og teologi eftersom det store flertal jo er medlem af Folkekirken. Den argumentation bider sig selv i halen. For så længe staten opretholder de teologiske fakulteter og Folkekirken med fødselsregistrering osv., giver man uundgåeligt begge dele et officielt godkendelsesstempel. Man kan sige at befolkningen dermed føres bag lyset. Så længe det lykkes at føre folk bag lyset, vil de være forhindret i rationelt at tage stilling. At mange ikke melder sig ud kan naturligvis også have en række andre årsager. Nogle mennesker er medlemmer per tradition snarere end af religiøsitet – hvor mange danske folkekirkemedlemmer har overhovedet læst kirkens grundbog, Bibelen? Og hvad med børnenes juleaften? (Det er for øvrigt så hyggeligt.) Endelig er der jo den lille, nagende tvivl dybt inde: man kan aldrig være helt sikker. Altså er det for alle eventualiteters skyld betryggende med en gensidig forsikringsordning, at Vorherre får sjælen, og jeg får det evige liv, i givet fald. Herregud, det par kroner i kirkeskat.

Svend Lings