Nedlæg de teologiske fakulteter

Det er på tide at flytte ressourcerne fra middelalderlig forskning i gudelære til rationel forskning i livskvalitet

Københavns Universitet blev oprettet i 1479 som en del af den katolske kirke, et typisk middelalderuniversitet. Efter reformationen 1536 blev det reorganiseret som ideologisk center for den nye lutheranske statskirke. Hovedfunktionen i de efterfølgende to århundreder var at uddanne præster til statskirken, men senere voksede de andre fagområder, og mange nye kom til. Århus Universitet havde fra starten 1928 bare et humanistisk fakultet (et fakultet er en faglig videnskabelig universitetsafdeling) med fagene sprog og filosofi. Teologi blev udskilt som selvstændigt fagområde 1942. Kun Odense Universitet, der åbnedes 1966, har brudt den historiske tradition og ikke oprettet en præsteskole.
Der er sket en voldsom videnskabelig udvikling. Fra at være en “sort skole” for kirken er et universitet blevet et videns- og forskningscenter på en lang række områder så det teologiske nu fylder relativt lidt i landskabet. Hovedvægten er flyttet til rationel videnskabelig forskning fx inden for naturvidenskab og medicin. Moderne videnskab er rationel i den forstand at den er logisk, fornufts- og erfaringsbaseret. Der kræves kontrollerbare metoder, dokumentation, reproducerbarhed af resultater og konsensus (d.v.s. betydelig enighed) før nye videnskabelige resultater kan godtages. Et forskningsresultat der udelukkende er opnået ét sted, må forkastes hvis ikke andre forskere kan nå frem til noget lignende med samme eller andre metoder. Alene af den grund burde det faktum at der på jorden er tusindvis af religioner (og langt flere sekter), der ikke alle kan have fundet sandheden, føre til forkastelse af enhver form for gudelære, herunder den kristne, i det mindste som videnskab – og dermed nedlæggelse af teologien som officiel videnskabelig disciplin. Teologi betyder direkte oversat ‘gudelære’ og betegner ‘videnskaben om Gud’, men der er altså ikke tale om videnskab i nutidig forstand, tvært imod om noget højst irrationelt. Alene kravet om dokumentation har gudsteoretikere som bekendt aldrig kunnet leve op til… Forunderligt nok eksisterer der alligevel stadig en teologisk “videnskab” med egne fakulteter, der er ansat en række teologiske professorer (tænk engang, professor i gudelære! Kan en dødelig nå højere?), ja der uddeles endog videnskabelige grader i teologi, i irrationalitet! Teologernes metode er videnskabelig, javel. Men forskningsmæssig fordybelse i en irrationel begrebsverden kan umuligt være moderne videnskab. Eller på almindeligt dansk: Gudstro og nutidig forskning har intet med hinanden at gøre.
Gennem det sidste par århundreder er tendensen i Danmark gået i retning af at fjerne religion fra verdslige institutioner og fra staten, fra det offentlige i det hele taget. Men tendensen er langtfra slået igennem. Nogle hævder at den danske befolkning accepterer både kirke og teologi eftersom det store flertal jo er medlem af folkekirken. Den argumentation bider sig selv i halen. For så længe staten opretholder de teologiske fakulteter og folkekirken, giver man uundgåeligt begge dele et officielt godkendelsesstempel. Man kan sige at befolkningen dermed føres bag lyset. Så længe det lykkes at føre folk bag lyset, vil de naturligvis være for. At mange ikke melder sig ud kan have forskellige andre årsager. Nogle mennesker er medlemmer per tradition snarere end af religiøsitet – hvor mange danske kristne har overhovedet læst kirkens grundbog, Bibelen? Er alle klar over at man kan melde sig ud? Hvis man aktivt skulle melde sig ind i stedet for ud, ville billedet utvivlsomt være anderledes. På den anden side: hvad så med børnenes juleaften? (Det er forøvrigt så hyggeligt.) Endelig er der jo den lille, nagende tvivl dybt inde: man kan aldrig være helt sikker. Altså er det for alle eventualiteters skyld betryggende med en gensidig forsikringsordning, at Vorherre får sjælen, og jeg får det evige liv, i givet fald. Herregud, det par kroner i kirkeskat.
Det religiøse instinkt må tidligere have haft betydning for menneskeartens overlevelse. Udviklingshistorisk har funktionen antagelig bl.a. været at styrke gruppefællesskabet og den sociale orden og at øge de enkelte medlemmers offervilje på gruppens vegne. Og så mildner troen både livssmerten og dødsangsten. Er det da ikke fint? Næ, ikke længere. For religiøs ‘tro’ der må betragtes som selvsuggestion – overtro og selvbedrag om man vil – har bivirkninger der er uønskede i vor tid. Tro gør de troende bedrevidende, enøjede og intolerante, øger utilbøjeligheden til samarbejde med anderledes tænkende, dæmper nysgerrighed, indskrænker frihed, tvinger bestemte tankegange igennem og hæmmer dermed fantasi og udvikling. Ikke sådan at forstå at folk skal fratages deres tro, at man ikke skal have lov til at udøve sin religion. Selvfølgelig skal man det. Religions- og trosfrihed er demokratiske rettigheder som staten skal forsvare. Men den enkeltes religion og tro er noget helt privat der ikke vedkommer staten. Det er derfor også udemokratisk at staten støtter en bestemt trosretning ved at uddanne, godkende og ansætte dens præster og anerkende den tilhørende irrationelle forskning som videnskabelig.
Jamen, er det blevet anført som forsvar for den danske ordning, hvis vi ikke havde en folkekirke, ville landet blive oversvømmet af et hav af forskellige religioner og sekter der ville volde langt større problemer end det nuværende system. Det er et postulat. Og kunne det forøvrigt ikke være lige meget? Den ene tro er jo ikke rigtigere end den anden. Hvis folk virkelig ønskede at engagere sig i en eller anden trosretning, måtte det være fordi den betød noget for dem og dermed for deres livsindhold. Under alle omstændigheder burde det være deres egen afgørelse. Staten skal hverken drive irrationel forskning, blåstemple religion og dermed irrationelle tankegange eller give en bestemt trosretning præferencestilling. Området kan anbefales til privatisering! Lad medlemmerne af de forskellige trossamfund selv afholde udgifterne på lige fod med medlemmer af andre interessesammenslutninger, og mennesker der føler behov for præster, må selv sørge for uddannelsen på private præsteskoler.
Hvad er det der virkelig betyder noget for os mennesker? Et godt liv, naturligvis. Det første vi siger til hinanden når vi mødes, er hvordan har du det? Alligevel forskes der stort set ikke i ‘det gode liv’, i hvordan så mange som muligt kan få det så godt som muligt, i livskvalitet, på et seriøst niveau.
I demokratiets og fornuftens navn: Fjern skinnet af videnskabelighed fra religionen. Bring den statslige blåstempling af irrationalitet og en bestemt trosretning til ophør. Nedlæg de teologiske fakulteter, privatiser folkekirken og brug i stedet ressourcerne til det mest tiltrængte og det mest negligerede: seriøs livskvalitetsforskning. Lad os få livskvalitetsfakulteter i stedet for teologiske, så vi hurtigere kan bevæge os væk fra middelalderen ind i fremtiden.

Svend Lings